Presse
En venue, der vil noget – Byggeplads.dk
Tovholderen
Ene mand har han styret og koordineret og ageret sendebud mellem MCH og rådgiverne. H. Chr. Andersen Consult ApS i Herning dækker nemlig kun over den samme mand med fornavnet Henning, og han har været bygherrens rådgiver fra start til slut.
– Boxen er sjovt nok min første opgave i min hjemby. Det har så til gengæld også været min hidtil største, og den har lagt beslag på 70-80 pct. af min tid de sidste par år. Jeg har været koordinator mellem bygherren og entreprenørerne/rådgiverne, og det er mig, der har måttet holde fast i økonomien og gennemføre de ændringer og sparekrav, der opstod undervejs, siger den ingeniøruddannede Henning Chr. Andersen.
En af hurdlerne var, da produktionskøkkenet pludselig skulle have ekstra 1.500 af kvadratmetrene.
– Det fik vi på plads. Jeg har tidligere arbejdet med både C.C. Contractor A/S og Midtconsult a/s, og jeg har generelt haft et fortrinligt samarbejde med alle i denne sag, siger han.
Efter totalentreprenørens aflevering har H. Chr. Andersen Consult ApS styret implementeringen af bygherreleverancer lige fra fadølsslanger til loungestole.